Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Profil

Butik, forbruger, by – forbrugets produktion 1660-2015

Butikker som formelle enheder reguleret af bystyre og stat opstod i Danmark i løbet af 1600-tallet. Siden da har butikken som et mødested mellem produktion og forbrug udviklet sig og fået øget betydning, mens forbrugeren har spillet en aktiv rolle i skabelsen af ”the industrious revolution”. I løbet af 1700-tallet opstod der egentlige handelsgader i byerne, og både i Skandinavien og resten af Europa ”shopping practices were instrumental in connecting shops and consumers, linking the cultural world of consumption to the economic realm of retailing.”

Forbrugere som medskabere af byernes forandring
I 1800-tallet var det danske ”consumer society” allerede ved at tage form. Forandrede forbrugerpraksisser og kulturelle mønstre mødtes med en økonomisk vækst, der gjorde nye samfundsgrupper til aktive forbrugere og medskabere af byernes forandring. Som vi ved fra studier i ”conspicuous consumption” har elitens forbrug længe været identitetsskabende, og takket være en ”trickle down effect” har den praksis bredt sig ned gennem de sociale hierarkier. Siden 1960’erne har ”brug og smid væk-samfundet” skabt afgørende nye perspektiver i denne identitetsskabelsesproces.

Dialog mellem fagdiscipliner
Både i den byhistoriske forskning og i erhvervshistorien har begrebet forbrug vundet frem i de senere år. Erkendelsen af forbrugets betydning både for udviklingen i byerne og virksomhederne har dog ikke betydet, at de to historiske fagdiscipliner indtil nu har udviklet en tæt dialog. Dette forskningsnetværk er sat i søen for at skabe en sådan dialog, og vi foreslår ”forbrugets produktion” som et nøglebegreb i netværkets arbejde: Forbrug skaber identitet, og forbrugspraksisser former byer og definerer butikker hvad enten i traditionel udformning eller alene som virtuelle enheder. På den anden side øver både butikker og byer afgørende indflydelse på forbrugsmønstre.

Forbrugerne og deres samspil med butikker og byer
Baseret på indholdet i deres publikationer har museumsforskere en længere tradition for at være interesseret i forbrug som en drivkraft end deres kolleger på universiteterne. Det kan måske forklares med, at museumsforskerne altid har været tilskyndet til at tage udgangspunkt i museumssamlingernes eksemplar på individets materielle levn, mens universitetsforskerne snarere har vendt sig mod arkivernes beholdninger af officielt materiale fra offentlige og private institutioner. Det er et af netværkets hovedformål at skabe tættere forbindelser mellem by- og erhvervshistorien men også mellem museums- og universitetsforskere. Ad disse linjer ønsker vi yderligere at afsøge potentialet i at række ud til andre fagdiscipliner både inden for humaniora og samfundsvidenskaberne for at lære mere om forbrugerne og deres samspil med butikker og byer gennem tiden.  

Aktiviteter/seminarer

Netværket vil i 2015-16 afholde tre forbundne seminarer med nøglebegrebet ”forbrugets produktion” som omdrejningspunkt.

Det første seminar, der blev afholdt september 2015 på Odense Bys Museer, havde til formål at skabe et fælles fundament af viden og inspirere til fortsat forskning på museer og universiteter med udgangspunkt i nøglebegrebet. Se seminarets program.

Det andet seminar vil blive et to-dags seminar i løbet af foråret 2016 med et åbent call for paper og invitation til at bruge begrebet forbrugets produktion. Ved dette seminar håber vi at få bud på forbrug set fra forskellige perspektiver og til forskellige tider med nøglebegrebet som et forbindelsesled. Både museums- og universitetsforskere vil forventningsvis præsentere igangværende forskningsarbejde ved dette seminar. Se seminarets program.

Det tredje seminar er planlagt som et to-dags seminar i efteråret 2016 for inviterede oplægsholdere. Baggrunden for invitation vil være, hvem vi forventer kan levere kapitler til en fælles antologi skrevet med udgangspunkt i brugen af forbrugets produktion.